Vores Koncept
Leasingbetingelser
1. LEVERING OG TILBAGELEVERING
1.A
Bilen afhentes og afleveres hos samme afdeling hvor bilen er afhentet, medmindre andet er aftalt. Undladelse af at aflevere køretøjet til aftalt tid falder under straffelovens §293.
1.B
Lejer accepterer at have modtaget bilen i god stand og uden synlige tekniske fejl. Enhver mangel og klage vedrørende vognens stand skal anføres på kontraktens bilag straks ved overleveringen.
1.C
Lejer er forpligtet til at tilbagelevere bilen rengjort og i samme stand som ved overleveringen. Sker dette ikke vil der blive eftersendt faktura for skader, rengøring samt evt. rens af kabine jf. gældende prisliste der kan udleveres efter ønske.
1.D
Udlejer/ejer er berettiget til at tilbagetage bilen på ethvert tidspunkt og uden påkrav for lejers regning, hvis bilen anvendes i strid med lejeaftalen, eller lejer på anden vis gør sig skyldig i misligholdelse.
2. LEJER / FØRERE
2.A
Lejer/fører(e) skal kunne forevise gyldigt kørekort, samt dokumentere bopælsadresse og være fysisk til stede ved udlevering af lejebilen.
2.B
Det lejede motorkøretøj må kun føres af lejeren eller eventuelle andre personer, der med lejekontrakten har fået tilladelse hertil.
2.C
Lejekontrakten skal medbringes under kørslen og på forlangende vises til politiet.
2.D
Udlejer er forpligtet til at informere følgende i kontrakten:
(a) Hvis Leasingtager ikke tegner kaskoforsikring for motorkøretøjet, skal leasingtager og eventuelle andre førere, der er berettigede til at føre køretøjet, have samme retsstilling over for motorkøretøjets ejer, som han ville have haft, hvis kaskoforsikring havde været tegnet. Alle biler leaset hos Vbf-minilease er det et krav at køretøjet er både ansvar og kaskoforsikret.
(b) Leasingselsakb og leasingtager kan aftale, at leasingtageren skal holde Leasingselskabet skadesløs for ethvert beløb på indtil 5.000 kr., som udlejeren er forpligtet til at betale i medfør af bestemmelser ansvarsforsikringspolicen eller i en kaskoforsikringspolice om, at udlejeren bærer en del af risikoen for de skader, som er omfattet af den pågældende forsikring. Selvrisiko er 5.000 kr. på Vbf-minilease´s leasingbiler
3. BILENS ANVENDELSE
3.A
Leasingtager/fører(e) anerkender sit personlige ansvar for at betale alle bøder og rets-omkostninger i forbindelse med parkerings-/færdsels- eller andre lovovertrædelser som pålægges køretøjet, dens leasingtager eller leasingselskab inden for denne kontrakts gyldighedsperiode, bortset fra hvor leasingselskabet har skylden.
Eventuelle parkeringsafgifter m.v. fra lejeperiode, som modtages hos leasingselskab uden at leasingtager har oplyst herom, ved returnering eller under lejeperioden pr. mail, reserveres/forbeholdes til senere fremsendelse af regning og accepteres ved underskrift på kontrakt, faktiske omkostninger tillægges gebyr på 350 kr. til Vbf-minilease for håndtering heraf. Derudover skal afgiften og eventuelle rykkergebyrer fra udstederen betales af leasingtager
3.B
Leasingtager frigør ved sin underskrift leasingselskabet for ethvert ansvar på enhver genstand, som leasingtager eller andre måtte have efterladt, opbevaret eller transporteret i køretøjet.
3.C
Det leaset køretøj må kun benyttes til privatkørsel og ikke udlejes eller udlånes til andre end på leasingkontrakten anførte leasingtagere/fører(e).
3.D
Ved uansvarlig brug, såsom kørsel med manglende olie/vand eller hærværk og misbrug af det lejede køretøj, vil det til enhver tid være lejerens ansvar at erstatte den fulde skade. Mister lejer nøglen til bilen skal udlejer kontaktes hurtigst muligt. Sker det om aftenen, natten eller i weekenden og det ikke er muligt at få fat på Leasingselskabet, og bilen holder uhensigtsmæssigt, skal lejer kontakte vejhjælp og bede dem køre bilen til nærmeste vbf-Minilease afdeling. Leasingselskabet vil derefter få lavet en ny nøgle hurtigst muligt, som lejer vil blive faktureret faktisk omkostning plus 500 kr. for. Leasingtager kompenseres ikke for værkstedstid medmindre andet er skriftligt aftalt og accepteret af begge parter.
3.E
Tobaksrygning og husdyr er ikke tilladt i lejebilerne, uden særlig aftale med udlejer. Sker det uden vil der blive eftersendt faktura for rens af kabine, samt ekstra rengøring.
3.F
Bliver vi af politiet gjort opmærksomme på, at køretøjet er blevet anvendt til ulovlige gøremål, udover mindre alvorlige trafikforseelser, er det i strid med lejeaftalen. I så fald henvises til punkt 1.4 i denne lejeaftale.
3.G
Kørsel i udlandet er som udgangspunkt ikke inkluderet i aftalen, og må kun ske efter særskilt skriftlig aftale.
4. FORSIKRING
4.A
Bilen er i lejeperioden dækket af leasingtagers forsikring. Bilen har ansvar- og kaskoforsikring samt vejhjælp.
Leasingtager har en selvrisiko på 5.000 kr. Leasingtager hæfter for evt. skader som forsikringen ikke dækker.
4.B
Ved brug for vejhjælp ring døgnet rundt til Redning Danmark og oplys nummerpladenummer: Redning Danmark Tlf: 7066 6000 Bilen skal bugseres til samme værksted som angivet på kontrakt til servicering af bilen.
4.C
Ved færdselsuheld er lejer/fører forpligtet til:
a. At udfærdige så fyldestgørende skadeanmeldelse som muligt
b. Meddele navn og adresse på implicerede parter samt evt. vidner
c. Ikke overfor modpart at anerkende skyld i skaden.
d. Ikke at forlade den lejede bil uden fornødent hensyn er taget til beskyttelse af bilen
e. Hurtigst muligt at underrette VBF.minilease på tlf. 28889073
f. Til modparten at oplyse hvor bilen er forsikret.
4.D
Forsikringen dækker ikke skader forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, eller skader sket fordi bilens fører var påvirket af alkohol, narkotika eller lignende jf. forsikringsaftale-lovens § 20, hvorfor bruger ifalder erstatningsansvar i disse tilfælde.
5. OPFYLDELSE AF LOVGIVNINGEN OG ANDRE NORMER
5.A
Leasingtager/fører(e) skal til enhver tid have gyldigt førerbevis og skal på Leasingselskabet forlangende dokumentere dette. Leasingtager/fører(e) skal straks meddele leasingselskab, såfremt førerbevis måtte blive frakendt, hvorefter leasingselskab kan hæve leasingforholdet. Leasingtager skal anvende bilen i overensstemmelse med færdselslovens regler.
5.B
Leasingtager er bekendt med bestemmelserne i loven omkring vanvidskørsel og underskriver samtidig tro og loveerklæring vedr. dette ved indgåelse af lejekontrakt.
6. BETALING, LEJEPERIODE & KOMMUNIKATION
6.A
1 måneds leasing forfalder til betaling ved afhentning. Efterfølgende forfalder betaling for den kommende mdr. 3 sidste hverdag i forudgående måned. Bilerne lejes kun ud i hele måneder. 1 måned svarer til 30 dage hos VBF-minilease
6.B
Det påhviler lejer straks at informere udlejer om ændringer i sine kontaktoplysninger. F.eks., men ikke begrænset til, nyt telefonnummer og/eller mailadresse, samt ny bopælsadresse. Kan udlejer ikke komme i kontakt med lejer f. eks. ifm. betaling/forlængelse af kontrakt kan det resultere i en efterlysning af lejebilen. Se pkt. 1.A. Undladelser af dette vil falde ind under misligholdelse af kontrakten, og vil kunne føre til opsigelse af kontrakten fra udlejers side med omgående virkning.
7. OPHØR/FORLÆNGELSE
7.A
Leasing perioden er altid fastsat til minimum 3 måned (30 dage pr. kontrakt), med automatisk forlængelse, hver måned. Derved er leasingaftalen i praksis løbende og uden tidsbegrænsning. Ønskes leasingaftalen samt den automatiske forlængelse opsagt skal dette ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måneds lejeperiode. Opsigelsen skal ske på mail til info@vbf-minilease.dk. Derved er der løbende måned plus 1 måneds opsigelse på aftalen. Leasingselskabet er dog berettiget til at ophæve lejeaftalen og tilbagetage bilen, såfremt lejer misligholder lejeaftalen.
8. SERVICE/REPERATION/KM FORBRUG.
8.A
Alle værkstedsopgaver opgaver løses af værksteder udpeget af Vbf-Minilease, og hver kontrakt er udstyret med kontaktoplysninger på det designerede værksted som er primær service og reparationsværksted på den specifikke bil. Alle omkostninger til service og/eller reparation afholdes af ,Vbf-Minilease
medmindre disse kan henledes til forkert brug, misbrug, erhvervsmæssig kørsel eller andet mislighold ift. kontrakten og de generelle betingelser. Bemærk at opfyldning af sprinklervæske og øvrige væsker mellem service hører under forbrugsvæsker og er således ikke omfattet af serviceaftalen, ligeledes gør sig gældende for punkteringer. Det bemærkes at udgifter til reparation foretaget uden aftale med udlejer er denne uvedkommende.
8.B
Der er i aftalen ikke sat nogen øvre grænse for km. forbruget, det bemærkes dog at bilen alene må benyttes til privat personkørsel, og således ikke til befordring mod betaling, kørsel og/eller udbringning af varer eller anden kørsel med indtjening eller erhverv for øje.
Der tages forbehold for tastefejl i nærværende betingelser
Indtast din tekst her...